Køb af kolonihave


De fleste kolonihaver i de Københavnske kommuner har ventelister.

Der er betydeligt flere personer der ønsker en kolonihave, end der er kolonihaver til rådighed, så derfor reguleres salget via en såkaldt ekspektanceliste, eller på mere mundret dansk venteliste.

For at komme i betragning til køb af en kolonihave, skal du derfor først være opskrevet på en venteliste. ( se længere nede på siden, om bopælskrav)

Ventelisten skal være offentlig tilgængelig i københavns kommune, således at alle kan følge med, og se deres placering på denne liste. Du kan se et eksempel på denne venteliste fra Haveforeningen Sønderbro her. og her fra Haveforeningen Vennelyst. Dette er ikke gældende i Tårnby og Dragør kommune.

Hvis du ønsker at komme på en venteliste i en bestemt haveforening er du nød til at holde øje med hvornår de åbner for venteliste opskrivning.

Hold øje med deres hjemmeside, du kan se en oversigt over alle kolonihaver i København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby her, som er tilsluttet Kolonihaveforbundet.

Så, meget simpelt, mød op når ventelisten åbner, og kryds fingre for, at du er den heldige der kommer på. Oftest er der langt flere personer, der ønsker opskrivning, end er er pladser på ventelisten, så der vil typisk være lodtrækning om pladserne

Hvis du ikke kan vente, må du ud på det frie marked, og købe en kolonihave, men så er priserne helt anderledes, da markedet ikke er reguleret på samme måde. Kig i den Blå Avis og tilsvarende steder.

 

 


Bopælskrav for haver i Københavns kommuner, samt orientering om venteliste


Krav om bopæl for daghaver i Københavns Kommuner

Krav om bopæl for overnatningshaver i Københavns Kommuner

 

Ventelister § 10 i lejekontrakt med Københavns Kommune

 

Til købere af kolonihavehus i Københavns Kommune omkring byggetilladelser.



Kolonihaveforbundet Kreds 1, Hovedstaden Syd.
Egensevej 25.
2770 Kastrup.
Tlf: 30 31 00 43
30 31 07 94
eller 30 31 55 90

CVR 22126318

.

Det sker i Kreds 1/ Syd

Januar

  • Jan 10
    Vurdering "legestue" åbent husLør. 10 Jan, 2026 (10:00 - 14:00)Kredsen og Vurderingsinstruktørene har holdt en del kurser i løbet af året. På flere af de kurser høre vi tit om udfordringer når i er ude og vurdere. Derfor vil vi igen afholde "legestue" åbent hus, hvor man bare kan møde op og få hjælp. Det kan være alt fra, at få vurderingssystemet til at fungere på computeren , til lokale udfordringer. Der vil være 3 instruktør og medlemmer fra kredsen til stedet på dagen. Dette er gratis tilbud for alle, og vil blive afholdt samme sted, hvor vi holder vores normale kurser hos 3F. Vi håber at i vil tage godt imod dette tilbud og komme med godt humør, og tålmodighed.